Historie

Det nuværende navn på foreningen, Søfartens Ledere blev valgt i 2006 og afløste Dansk Navigatørforening. Sidstnævnte navn blev brugt første gang i 1897 som et forsøg på at etablere en bredere forening end Danmarks Skibsførerforening fra 1874, hvori medlemskab forudsatte erhvervet skibsførerbevis.

1874 var også året, hvor Danmarks Rederiforening blev stiftet - under navnet Dansk Dampskibsrederiforening. Forud havde laugssystemet kunnet varetage alles interesser, fordi de fleste skibsredere - også dengang - var navigatører. I 1907 ville styrmændene have deres egen forening. De stiftede Dansk Styrmandsforening og Dansk Navigatørforening lukkede.

Der skulle gå 85 år før tiden var moden til igen at samle navigatørerne under én hat under navnet Dansk Navigatørforening og denne gang kom udover Danmarks Skibsførerforening  og Dansk Styrmandsforening  også Dansk Lodsforening, Dansk Skipperforening af 1942 og Foreningen af Havnefogder ved Københavns Havn med i fællesskabet. I 2005 kom også Foreningen af Havnefogeder i Danmark med i Søfartens Ledere.

Naturlig udvikling
De faglige foreninger for søens folk var således lige som på landjorden det naturlige resultat af udviklingen. Medlemmernes interesser skifter karakter og på det seneste er 'forsikringselementet' blevet mere dominerende end det tidligere 'solidariske princip'.

Men solidariteten var forudsætningen for blandt andet de hjælpefonde, der kompenserede for manglende sociale sikringsordninger og de arbejdskampe og strejker, der skabte grundlaget for nutidens stærkt forbedrede vilkår. De gamle hjælpefonde er i dag med til at skabe et fornuftigt økonomisk fundament for nutidens Søfartens Ledere

Foruden medlemmernes ønske om, at være sikrede, hvis uheldet er ude eller andre individuelle problemer opstår, kan vi fortsat konstatere, at gamle begreber som 'standsbevidsthed' og 'faglig stolthed' er blandt de grundlæggende bevæggrunde for et aktivt medlemskab.

Dybe rødder
Søfartens Ledere har dybe og kraftige rødder gennem de mange års fælles bestræbelser på at optimere vilkårene for medlemmerne og en solid erfaringsbank på baggrund af utallige - og som oftest vellykkede - indsatser for såvel enkeltmedlemmer som grupper.

Vore forgængere var med til at stifte PFA Pension i 1917 og Danske Navigatørers Bibliotek i 1922, der indgik i det senere Søfartens Bibliotek. Ungdomsoprøret kulminerede med en 17 dages søfartsstrejke, som Folketingets flertal stoppede til fordel for Danmarks Rederiforening i 1968.

I nyere tid spillede de nautiske foreninger deres kort med en heldig hånd ved oprettelsen af DIS (1988/89), og fik i årene efter gennemført gode reallønsfremgange for de navigatører, der var omfattet af foreningens aftaler og overenskomster.

Årene op til og efter årtusindskiftet blev præget af stadigt tungere 'individuelle sager', hvor enkeltmedlemmer har fået tilfredsstillende afslutninger efter ofte massiv økonomisk indsats fra foreningens side - det vil sige muliggjort ved det fælles sammenhold blandt kollegerne til søs og i land.

Flere sådanne sager har måttet føres i udlandet på baggrund af stedlige myndigheders undertiden eksorbitante krav om bøder eller frihedsstraf. efter påståede lovovertrædelser. Søfartens Ledere hjælper stadig medlemmerne ude i den store verden.

Rederierne stiller i dag som tidligere kun sjældent op på skibsofficerens side når "uheldet er ude", så uden en stærk faglig sammenslutning er de uheldige dårligt stillede.