Skibsofficerernes Landsråd
SOL er de Skibsofficersstuderende
Landsråd. Organisationen blev etableret i 2003 som
afløser for Navigationselevernes Landsråd på initiativ af
Søfartens Ledere. Siden har SOL fungeret som de
studerendes talerør i den offentlige debat, og som uafhængig
græsrodsorganisation for de skibsofficersstuderende.
Man er medlem af SOL, når man er studerende på en maritim
uddannelsesinstitution, der uddanner skibsofficerer, skibsførere,
sætteskippere, fiskeskippere og maskinmestre.
De studerende danner grundlaget for SOL og er med til at styrke
gennemslagskraften overfor rederier, Søfartsstyrelsen,
uddannelsesinstitutionerne, de faglige organisationer og
medierne.
SOL's formål
Det er organisationens formål at fungere som bindeled
mellem søfartsskolerne og de studerende, og aktivt forsøge at
aflive myterne mellem udannelsesinstitutionerne og de forskellige
uddannelser (dual purpose, skibsfører, maskinmester og
skipper).
Det er desuden SOL's formål at påvirke uddannelsernes indhold og
studiemiljøet på søfartsskolerne.
Endeligt arbejder SOL for stadigt bedre praktiksejladsforhold og
uddannelse om bord, og sammen med de forhandlingsberettigede
organisationer at varetage de studerendes interesser hvor
disse i uddannelserne sikres gennem indgåelse af
overenskomster.