Fredagsunderholdning: ”This is Captain Lis”
 

Fredagsunderholdning: ”This is Captain Lis”

23-08-2013 14:10

"Vision of the Seas" er 280 meter lang og på 70.000 bruttoton, og selv om det ikke burde være "noget særligt", så virker det alligevel lidt overraskende, at kaptajnen er dansk og hedder Lis Lauritzen. Søfartens Ledere sejlede med.

Af Lise Mortensen Høy

"This is Captain Lis "- runger det ud over hele det store krydstogtskib, da skibets kaptajn, Lis Lauritzen, byder velkommen ombord og giver sikkerhedsinstrukser og praktiske oplysninger - på dansk og på engelsk, til de i alt 1997 gæster ombord, heraf er de 888 danskere.

 

- Det er sjovt med så mange danskere, synes Lis Lauritzen. På et ti-dages togt som det, skibet er på vej ud på, vil hun på fem aftener have captains dinner, hvor der sidder 12 særligt udvalgte gæster ved hendes bord. Det kan være gæster, som Lis Lauritzen er kommet i snak med og indbyder til en middag - eller det kan være andre i besætningen, der foreslår nogle gæster til bordet. Gæsterne kan ikke selv bestille eller tilkøbe de populære pladser.

Dansk navigatøruddannelse
Lis Lauritzen er opvokset i Danmark og har gået på navigationsskole på Fanø; i dag bor hun i Portugal. Hun har sejlet i danske skibe i ti år: Kosan, Mercandia, ko-Clausen og på Storebælt; de sidste 15 år har hun sejlet i det amerikanske krydstogtsrederi, Royal Caribbean International.

 

Først som 1. styrmand, så som overstyrmand, staffcaptain og de seneste to år som den ene af de i alt fire kvindelige kaptajner i krydstogtsverdenen - heraf er de tre skandinaver.

Når besætningen er tilfreds, smitter den gode stemning
"Vision of the Seas" besætning er på 765 personer, der kommer fra 65 forskellige nationer. Og 765 mennesker giver også 765 meninger, det er det, der gør, at det er et interessant og varieret arbejde at sejle sammen med så mange forskellige mennesker fra så mange lande, understreger Lis Lauritzen.

 

Hun holder møde med skibets fire department-heads: Hoteldirektøren, maskinchefen, staffcaptain og HR-chefen en gang om ugen, hvor detaljerne omkring skibets drift planlægges.

 

- Der ud over holder jeg naturligvis mange andre møder om vedligeholdelse, sikkerhed og mange andre ting. Der er mange møder, når besætningen er så stor, og der er også meget administration, det vænner man sig til, siger Lis Lauritzen.

Ikke lodspligtigt
Det er tid til afgang, og Lis Lauritzen stiller sig ud i manøvrepulten i bagbord brovinge, giver ordrer over højttaleranlægget og sejler rutineret krydstogtskibet ud af havnen.

 

- Vi har altid lods, det har de fleste krydstogtskibe, vi har meget strenge sikkerhedsregler, siger Lis Lauritsen og tilføjer:

 

Rederiets regler foreskriver blandt andet også bemandingen på broen, så hele vejen fra Frihavnen og op forbi Kronborg er skibet bemandet med kaptajnen, staffcaptain, vagtgående officer, en kvartermester på udkig og en kvartermester til rors.

Lodsen tager over
Vel uden for molerne tager lodsen over, og farten bliver langsomt øget til 12 knob.

 

- Proceduren er helt almindelig på krydstogtskibe. Kaptajnerne sejler selv ind og ud af havn - det foregår nærmest dagligt, så de kender skibet og havnene rigtig godt. Det er helt modsat på fragtskibe; dér skynder en del kaptajner sig at overlade skibet og havnemanøvrerne til lodsen, fortæller Nåkkve Roed.

Liberaliserings-debat skaber usikkerhed
Til diskussionen om yderligere liberalisering af lodsvæsenet påpeger Nåkkve Roed, at han er ked af den utryghed, den fortsatte diskussion skaber på arbejdspladsen:

 

- Som jeg ser det, viser både COWI-rapporten - og almindelig sund fornuft - at mere liberalisering ikke vil betyde, at det bliver billigere at tage lods. Det må være logik for alle, at hvis der ligger to lodsbåde ved siden af hinanden, er udgiften dobbelt. Og udgiften til lodsbåde og bemanding er en betydelig del af udgiften til lods, siger Nåkkve Roed:

 

- Med ét lodseri opnår man bedst stordriftsfordele.

Lodsen forebygger ulykker
Allervigtigst skal man huske på, at lodsen er der for at forebygge ulykker og i værste fald deraf følgende forureningskatastrofer. Så vigtig en opgave, mener jeg helt klart, må varetages af staten.

 

DanPilot er et non-profit selskab, hvor økonomien stort set hviler i sig selv uden byrde for skatteyderne. Men rederierne vil altid pive over lodstaksterne, selv om vi ikke er dyrere end i andre sammenlignelige lande.

 

Desuden vil der gå voldsom meget erfaring tabt, hvis lodser med tyve års erfaring bliver udskiftet med helt nye lodser, der har vundet et område.

 

Nåkkve Roed tilføjer, at selv om liberaliserings planerne måske bliver opgivet nu; kan de jo sagtens blive taget op igen om to år, når der kommer en ny regering. Det skaber usikkerhed omkring vores jobsituation.